Praktik hos os

Hjem/Om os/Praktik hos os
Praktik hos os 2017-04-05T07:33:54+00:00

Kom i praktik hos Improvento

Hos Improvento søger vi dygtige praktikanter indenfor softwareudvikling.

Bliv vores nye praktikant!

Brænder du for udvikling af softwareløsninger? Og har du lyst til at sætte dit præg på udviklingen af Improvento’s softwareløsninger? Vi søger lige nu selvstændige, kreative og udadvendte praktikanter indenfor softwareudvikling. Du skal have masser af gå-på-mod og være igangsætter.

Dine opgaver

Du vil i samarbejde medvores udviklere og løsningsansvarlige få opgaver som at nytænke, udvikle og implementere nye UX designs og funktionaliteter i løsningerne. Vi har mobile apps til vores løsninger, både Android og iOS, og står overfor at skulle designe og udvikle nye apps. Vi har flere helt konkrete opgaver, men du er naturligvis med til at bestemme opgavesammensætningen – og gode idéer er altid velkomne. Det vil derfor være en fordel hvis du har lyst eller kompetencer til at arbejde med frontend udvikling bl.a. indenfor iOS, Java og JavaScript teknologierne.

Lyder dette som noget for dig?

Har du lyst til at prøve kræfter med en dagligdag i en dynamisk softwareorganisation, i en branche, hvor tingende ændrer sig hurtigt og hvor forretningen må tilpasse sig kundernes behov, så skriv eller ring for at aftale en uforpligtende kop kaffe.

Kontakt

Mail: Info@improvento.com

Telefon: +45 7020 5636

Vi har tidligere haft praktikanter indenfor både markedsføring og sundhedsteknologi, og du kan læse mere om deres praktikforløb nedenfor.

Praktikant indenfor sundhedsteknologi

”Jeg er i min tid hos Improvento blevet klogere på hvilke muligheder der er indenfor mit område, og dermed kommet nærmere hvad jeg gerne vil. Jeg har fået meget frihed til at deltage i kurser, foredrag og workshops, og har fået sat nogle ord på hvad der rør sig indenfor teknologi. Jeg har efter mit eget ønske haft opgaver der både har været kunderelaterede og af teknisk karakter. Jeg synes de har været gode til at lytte til mine ønsker, og jeg vil til hver en tid varmt anbefale et praktikophold hos Improvento.”

– Toke Tobias Aaris, Sundhedsteknologi Aarhus Universitet.

Praktikant indenfor markedsføring

“I løbet af mit praktikophold hos Improvento har jeg arbejdet tæt sammen med andre kollegaer, hvilket har været sjovt og lærerigt. De har været rigtig gode til at lytte til mine forslag og idéer, og jeg synes, at man som praktikant bliver taget meget seriøst. Det har medført, at jeg er blevet tildelt meget ansvar i mine arbejdsopgaver. Jeg har deltaget i flere kurser og netværksmøder, og har i den forbindelse fået mulighed for at dykke længere ned i mine interesseområder. Mit praktikforløb har i den grad været lærerigt, både i forhold til mine forventninger til det at være markedsføringsøkonom, men især også hvordan værktøjer fra undervisningen benyttes i praksis. Jeg vil til hver en tid anbefale et praktikophold hos Improvento.”

– Line Høvring Nielsen, Markedsføringsøkonom Erhvervsakademi Aarhus.