Dansk El-Forbund 2018-08-31T21:06:35+00:00

Project Description

Dansk El-Forbund fremtidssikrer sine medlemmer med strategisk kompetenceudvikling

Hos Dansk El-Forbund er Jobmultimeteret et effektivt redskab, der fungerer som elektrikerens personlige værktøj til kompetenceafklaring og kompetenceudvikling, planlægning af efter- og videreuddannelse, jobsøgning og karriereplanlægning.

For Dansk El-Forbund, elektrikernes fagforening, er det en vigtig opgave at sikre medlemmerne det bedst mulige grundlag for at opnå kompetencegivende grund-, efter- og videreuddannelse. Kun med den rette kompetenceudvikling kan hver enkelt elektriker hele tiden imødekomme nye krav og arbejdsopgaver, som bl.a. affødes af den hastige udvikling inden for digitalisering, automatisering og brugen af robotteknologi i danske produktionsvirksomheder.

Fælles overblik for forbund, medarbejdere og arbejdsgivere

Med Jobmultimeteret har Dansk El-Forbund og forbundets mere end 30.000 elektrikere fået et brugbart, online redskab til at skabe overblik over kompetencer inden for el-fagets mange arbejdsområder og typer af jobs. Fra pc, tablet eller mobiltelefon er det nemt og ligetil for hver enkelt elektriker at se sine kompetenceafklaringer, certifikater og kurser – oplysninger som elektrikeren kan vælge at dele med sin arbejdsgiver, fx i forbindelse med at den strategiske efteruddannelse skal aftales.

”Jobmultimeteret er et godt værktøj for både medarbejder og arbejdsgiver. Det dokumenterer den enkeltes kompetencer og uddannelse, og synliggør samtidig om der er behov for at få opdateret kurser. Det skaber værdi for den enkelte elektriker, og ikke mindst arbejdsgiveren, som nemmere kan sætte personer med de rigtige kompetencer på bestemte opgaver,” fortæller Benny Yssing, forbundssekretær og områdeleder i Dansk El-Forbund.

Kompetenceudvikling, efteruddannelse og karriereplanlægning

En anden af Dansk El-Forbunds opgaver er at udvikle og udbyde efteruddannelse, der er målrettet el-branchen og medlemmerne. Også i denne sammenhæng er Jobmultimeteret et effektivt redskab, fastslår Benny Yssing: ”Jobmultimeteret er et godt og overskueligt redskab i den strategiske kompetenceudvikling af vores medlemmer.”

I praksis foregår den strategiske kompetenceudvikling ved, at elektrikeren benytter Jobmultimeteret til at spejle sine nuværende kompetencer op mod de krævede kompetencer for en anden, ønsket jobfunktion. Jobmultimeteret giver så et billede af en eventuel uoverensstemmelse mellem den nuværende og den ønskede kompetenceprofil – kompetencegabet. Herved får både medarbejder og leder et godt udgangspunkt for deres dialog fx ved medarbejderudviklingssamtaler.

Målrettet vejviser i uddannelsesjunglen

Med omkring 1.700 forskellige el-kurser er det ofte svært at finde det helt rigtige efteruddannelsestilbud. Dansk El-Forbund bruger Jobmultimeteret til at hjælpe sine medlemmer gennem kursusjunglen. Her får elektrikeren nemlig et værktøj, så han ikke skal forholde sig til alle kurserne, der udbydes, men kan koncentrere sig om de mest relevante kursustilbud. Derfra er det nemt at finde et egnet kursus eller efteruddannelsestilbud, tilmelde sig og dermed opgradere kompetencerne til det ønskede niveau.

Danmarks bedste jobdatabase for elektrikere

Med Jobmultimeteret er det nemt for elektrikeren at udarbejde et CV, der præcist beskriver både faglige, almene og personlige kompetencer. Elektrikeren kan systematisk angive sine spidskompetencer og dermed give arbejdsgiveren et meget præcist billede af, hvad han er særligt god til inden for elektrikerfaget, og hvor de primære arbejdsområder har ligget.

Jobmultimeteret giver det bedste overblik over ledige, opslåede elektrikerjobs i Danmark. Dansk El-Forbund kan også let finde egnede, ledige medlemmer, der passer til en specifik virksomheds kompetencebehov.

Download case

Om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund, elektrikernes fagforening, har siden 1904 arbejdet for at sikre medlemmernes løn- og arbejdsforhold og samle alle, der er beskæftiget med energi, installation, kommunikation, sikring, alarm, energioptimering, processtyring samt styring og regulering.

Kontakt

Anette Irene Algreen
Administrerende direktør 

Mail anette.algreen@improvento.com
Telefon +45 4097 3811

Kontakt

Anette Irene Algreen