Grundfos 2019-08-06T09:41:33+01:00

Project Description

En strategisk rejse fra skræddersyede Notes-applikationer til en standardløsning

I 2014 traf Grundfos et strategisk valg om at begive sig ud på en længere rejse fra tusindvis af Notes-applikationer til et setup baseret på standardiserede cloudløsninger, primært Office 365 og SAP.

Grundfos stod i samme situation som mange andre virksomheder: Deres it-værktøjskasse fungerede egentlig glimrende, men det var efterhånden blevet svært at bevare overblikket over de mange, skræddersyede applikationer.

”Vi havde brug for at samle vores applikationer under én paraply for at skabe større sammenhæng og bedre integration. Vi ønskede et system, der kunne give os et struktureret setup med løsninger, som alle kunne navigere i,” fortæller Christian Stabehl, it-chef hos Grundfos. ”Vi overvejede både Open Office og Google, men da mange af de virksomheder, vi sammenligner os med, havde købt ind på Office 365-rejsen, besluttede vi os ret hurtigt for at gå videre med Office 365.”

Standardiserede og mere simple løsninger

Et skifte fra Notes til Microsoft kræver ændringer i alle kroge af virksomheden, og alle skal lære at navigere i et nyt system.

”Det er et stort skridt at bevæge sig væk fra Notes. I Grundfos har vi globalt set haft en Notes-kultur, og der er mange i organisationen, som ikke tidligere har arbejdet med Microsoft. Men tanken er ikke, at Office 365 og SAP skal gøre det mere besværligt for medarbejderne. Tværtimod. Skiftet skal gerne gøre det mere simpelt for vores medarbejdere, fordi løsningerne bliver standardiserede,” forklarer Christian Stabehl og tilføjer: ”Derudover har de nyuddannede, der kommer til Grundfos, ofte langt bedre kendskab til Microsoft end Notes, så det bliver også nemmere for dem at træde ind i arbejdet.”

Lang, strategisk rejse forude

Selvom rejsen er godt i gang, er Grundfos meget bevidst om, at den kommer til at tage tid.

”Modsat mange andre virksomheder af vores størrelse har vi fravalgt en hybrid-løsning, og det er bare mere tidskrævende. Rent strategisk holder vi stramt fast i en 2-vendor-løsning med cloud-first, fordi den kontraktmæssigt er mere simpel. Det er kun i tilfælde, hvor der ikke er et godt alternativ til vores Notes-applikationer hos Microsoft eller SAP, at vi kigger mod andre producenter,” siger Christian Stabehl og konkluderer: ”Vi er ikke i tvivl om, at vi har truffet det rigtige valg, også selv om rejsen er lang. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi hele tiden kan visualisere vores strategiske mål, mens vi eksekverer.”

Download case

Om Grundfos

Grundfos, der blev etableret i 1945, er med en årlig produktion på mere end 16 mio. pumpeenheder en af verdens førende pumpeproducenter. Cirkulationsprodukter til varme og aircondition og andre centrifugalpumper til industri, vandforsyning, spildevand og dosering er hovedprodukterne.

Grundfos dækker omkring 50 % af verdensmarkedet, og koncernen er repræsenteret med mere end 80 selskaber i mere end 55 lande. Desuden forhandles virksomhedens produkter i en lang række lande gennem lokale distributører.

Kontakt

Anette Irene Algreen
Administrerende direktør 

Mail anette.algreen@improvento.com
Telefon +45 4097 3811

Kontakt

Anette Irene Algreen