Viborg Kommune 2019-08-06T10:27:10+01:00

Project Description

Fælles it-løsning til kvalitetsstyring giver bedre pleje og behandling i Viborg Kommune

Sundhedsfaglige instrukser har kun værdi, hvis de bliver brugt. Som led i implementeringen af DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel) har Sundhed og Omsorg i Viborg Kommune valgt at digitalisere kvalitetsarbejdet. Det har givet et stort, kvalitativt løft i hverdagen – både for personale og borgere.

Et printet dokument med 110 siders sundhedsfaglige instrukser. Dét var, hvad de godt 1.000 medarbejderne hos Sundhed og Omsorg i Viborg Kommune havde at arbejde med, før kommunen valgte at erstatte alle de mange, printede instrukser med Improventos Document & Quality Management System (DMS).

Skiftet til Improventos kvalitetsløsning har givet et stort, kvalitativt løft i hverdagen. “Vi er positivt overraskede over, hvor stor tilslutning der har været til det nye system. Selv fra de faggrupper, hvor vi forventede modstand, har vi fået mange positive tilkendegivelser. De oplever stor nytteværdi ved at anvende databasen for håndbøger,” fortæller Mary-Ann Christansen, udviklingskonsulent hos Sundhed & Omsorg, Innovationscenter.

Kvalitetsløft i pleje og behandling

Medarbejderne har nemt ved at finde de sundhedsfaglige dokumenter, som de har brug for, og det betyder ganske enkelt, at dokumenterne nu bliver brugt i langt højere grad end tidligere. Løsningen har desuden haft den effekt, at et øget antal fagpersoner er begyndt at oprette dokumenter og stille krav om nye instrukser og vejledninger til kvalificering af pleje og behandling.

Fælles adgang til fælles dokumenter

Med Improvento Document & Quality Management System (DMS) er det enkelt at søge relevante dokumenter frem via en fælles database, der indeholder alle relevante, sundhedsfaglige dokumenter. Databasen er tilgængelig for al personale i Sundhed og Omsorg, hvad enten man arbejder fra en computer, tablet eller telefon.

Med den nye løsning er det også nemt at anvende billeder og tegninger som en del af instrukserne, hvilket har været et stort ønske fra medarbejderne. Det gør dokumenterne mere levende og læsevenlige.

En del af implementeringen af DDKM

Netop det at få strømlinet og klargjort de sundhedsfaglige instrukser var et af de store ønsker hos Viborg Kommune i forbindelse med kommunens implementering af DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel), så kommunens sundhedsfaglige instrukser i fremtiden kan leve op til de kvalitetskrav, der er en del af DDKM.

Udover strømlining og klargøring af instrukser har den nye løsning også betydet, at godkendelse af dokumenter er blevet simplificeret yderligere: politikker og retningslinjer godkendes af kommunens kvalitetsråd, og instrukser godkendes af relevant fagpersonale. Alt sammen digitalt og via samme platform.

Fleksibel og effektiv proces sikrer opdaterede kvalitetsdokumenter

Sundhed & Omsorg i Viborg Kommune har fået en brugervenlig løsning, der også tilgodeser, at processen med at opdatere dokumenter er blevet lettet væsentligt.

Det er slut med at skulle printe 110 siders sundhedsfaglige instrukser – instrukser, som af samme grund ofte fandtes i flere versioner. Nu er det nemt at få adgang til dokumenterne og anvende dem aktivt som referenceværktøj. Det betyder, at kvalitetsdokumenterne løbende bliver opdateret – i stedet for at de enkelte områder og plejecentre vælger at udarbejde egne instrukser. Og tidligere tiders skik og brug med at google sig frem til faglig viden og dermed fravælge de dokumenter, der skulle sikre kvaliteten til at begynde med, er man stort set kommet til livs

Download case

Om Sundhed og Omsorg,
Viborg Kommune

Sundhed og Omsorg er organiseret i fire områder, herunder hører 20 plejecentre. I alt modtager ca. 4.150 borgere hjemmesygepleje og/eller hjemmepleje i hjemmet. Opgaverne varetages af de godt 1.000 medarbejdere i Sundhed og Omsorg.

Kontakt

Jon Eriksen
Senior Project Manager

Mail jon.eriksen@improvento.com
Telefon +45 2510 2301

Kontakt

Jon Eriksen